shamanistisk meny
 

shaman nyheder

På denne side er vores nyhedsbreve fra 2013. Hvis du er ny gæst her hos os, kan du få indtryk af udviklingen i vores aktiviteter gennem årene ved at kigge i tidligere nyhedsbreve. Klik på et årstals-link for at se nyheder fra andre år:
2017 -- 2016 -- 2015 -- 2014 -- 2012 -- 2011 -- 2010 -- 2009 -- 2008 -- 2007 -- 2006 -- 2005

 
     
 

VINTER SOLHVERV 2013

Vintersolhvervet d. 21. dec. er her i Norden Solårets afslutning og begyndelse, den stærkeste tærskel i året. Festen hvor vi kan forny vores pagter med alle livgivende kræfter, og give tak for det gamle år.

Hvordan vil du selv fejre Solhvervet? Måske finder du inspiration ved at gå ud i solhvervs nattens magiske tid, i mørkets hellige rum. Standse op, huske og lytte. Hvad vil du sige tak for? Hvad vil du ønske for det nye år?

Lige nu vil jeg give tak for arven, vi har fået fra de troldkyndige og shamaner der var før os, især deres livsvigtige viden om hvordan vi lever i harmoni med Jorden. Og tak til jer alle for jeres del i at holde ilden vedlige og give arven videre. Vores solhvervsønske er at dele det gamle, evigt aktuelle skålønske med jer: "For Godt år, Frugtbarhed og Fred".

Glædelig Solhverv, venner!

~ Annette ~

 

- ET KIG IND I NÆSTE ÅRS KURSER -
(klik på KURSUSTITLERNE for at se mere)

Vi har nu sat alle kurserne for 2014 på hjemmesiden. Det er et flot udvalg – med mange klassikere inden for de essentielle aspekter af shamanistisk arbejde og træning. Her får du en udpluk, med forårs og sommer kurserne i fokus:

I SKANDINAVIEN starter foråret med grundkurset SHAMANENS VEJ i København, 14-16 marts, og du skal være rigtig hurtig hvis du vil have plads. Heldigvis er der også grundkurser i juli, september og november.

På dejlige Åsbacka i Nordskåne holder Jonathan og Zara årets første PRAKSIS WEEKEND, om LIGEVÆGT d. 5-6 april.

SHAMANENS MAGISKE SPROG er i skoven på Midtsjælland i slutningen af maj, og sommerkurserne i Sverige er kerne klassikerne SHAMANISTISK HEALING og SHAMANISTISK RÅDGIVNING.

Udenfor Skandinavien holder Jonathan og Zara blandt andet SPIRITUEL ØKOLOGI i Ungarn.

Se selv alle kurserne - inklusive efterårets godbidder! - her på KURSUSSIDEN. Vi håber de vil inspirere dig til nye skridt på shamanens vej – og nye eventyr med dine egne åndefæller i det kommende år.


- ANDET GODT NYT -


OM TROMMEGRUPPER OG NY ARTIKEL
Der er mange gode shamanistiske arbejdsgrupper - med kælenavnet trommegrupper - rundt omkring. En rigtig dejlig måde at have et fællesskab og træne med ligesindede. Alle gør sig deres erfaringer om, hvad der skal til for at gruppen har fokus og hjerte. Annette har samlet disse erfaringer i en guide: "EN KREDS AF KRAFT
- om at starte en trommegruppe og holde den levende og sund” som vi lige har sat på hjemmesidens bibliotek som solhvervsgave til jer. Værsgo!

Og hvis du er interesseret i at være kontaktperson for en ny gruppe i dit område, så lad os høre

DR udsendelse om shamanisme
TVudsendelsen om shamanisme og animisme med Annette kan stadig ses her http://www.dr.dk/tv/se/den-2-dimension/den-2-dimension-1-8


 

 
 
 
 

EFTERÅR 2013

At føle sig hjemme og kendt i naturen er så dyrebar for vores frihed, for vores spiritualitet og vores shamanistiske udveksling med alle naturens væsner. Denne følelse kan tabes. – og den kan findes og genlæres igen.…..En ven sendte mig dette digt af David Wagoner – Jeg lytter til det som urgamle råd om hvordan vi genfinder vores retning i skoven, vores plads i jordens store slægt. Prøv at lytte, som var det råd hvisket til dig af din egen skytsånd.
Annette

LOST
Stand still. The trees ahead and bushes beside you are not lost.
Wherever you are is called Here,
and you must treat it as a powerful stranger,
Must ask permission to know it and be known.
The forest breathes. Listen. It answers,
I have made this place around you,
If you leave it you may come back again, saying Here.
No two trees are the same to Raven
No two branches are the same to Wren
If what a tree or a bush does is lost on you,
You are surely lost. Stand still. The forest knows
where you are. You must let it find you.”
~ David Wagoner ~

 

- KURSER I EFTERÅRET -
(klik på KURSUSTITLERNE for at se mere)

Der er GRUNDKURSUS med Annette i Kbh d. 4.-6. oktober – sidste chance indtil næste marts, og der er stadig nogle pladser. Kurset er til jer der vil snuse til, og tage jeres første skridt på SHAMANENS VEJ i godt selskab med andre folk, der har samme lyster og længsler. Men det er også en dejlig træningsweekend, når man har mere erfaring, og hvis vi ikke har fuldt hus med begyndere, har vi træningstilbud til halv pris.

Mellem Fuldmåne og Efterårs Jævndøgn holder Annette HØST MÅNE, nær Skanderborg 19.-22. september. Kurset er for kvinder, fokus er kraft, kredsløb og overgang. Der er måske én enkelt plads ledig, hvis du er hurtig. Ellers kan du være med i ånden, og udforske Høst Månen og Jævndøgns Solen sammen med dine egne åndefæller. Der er tips til hvordan i artiklen Blessed by the Moon og i bogen Jorden Synger.

Jonathan har også GRUNDKURSUS d. 4.-6. okt, i London, hvis du hellere vil have det på engelsk. Derefter holder Jonathan PEACE & POWER i Herefordshire, d. 9.- 13. oktober. En dejlig retreat, som der p.t. er lang venteliste til.

Næste års kurser
I begyndelsen af oktober sætter vi vores nye kurser for 2014 på hjemmesiden, de fleste i hvert fald. Så kig ind til den tid og se mere.

 

- ANDET GODT NYT -

Nye artikler på hjemmesiden
På vores bibliotek har vi nu sat de to nye artikler, som udkom i foråret i Journal of Contemporary Shamanism. Her kan du læse om Shamanistisk Aktivisme i Jonathans interview med Lenore Norrgard fra USA. Og du kan se Annettes nyeste om sejd – om 25 års erfaringer og forslag til sejdtræning.

DR udsendelse om shamanisme
DR K har lavet optagelser med Annette, med Kristian Leth som seernes ”udsending” udi shamanistiske og animistiske ritualer – et spændende samarbejde. Det bliver én udsendelse i en serie ”Den 2. Dimension”, der også besøger buddhister, sufier m. flere. Udsendes i uge 42-50. Når vi ved mere, sætter vi det på hjemmesidens ”Andre Aktiviteter”.

Facebook
Nu er der en Facebook side for Scandinavian Center for Shamanic Studies. Vi bruger den til nyheder og shamanistiske godbidder ind imellem Nyhedsbrevene. Vi ved godt at mange af jer ikke er på FB, og det bliver supplement til, ikke erstatning af nyhedsbreve og hjemmeside.

Åbent hus i Trommeværkstedet
Torben Wendelins Trommeværksted slår dørene op d. 15. sept i Frederiksværk hvor du bl.a. kan se og prøve trommerne, se mere her

 

-- TILBAGE TIL TOPPEN --

 

 
     
 


MAJ
2013

 

- SOMMERENS KURSER -
(klik på KURSUSTITLERNE for at se mere)

Sommerens eneste grundkursus SHAMANENS VEJ er med Jonathan d. 18.-21. juli i Tokalynga, i det svenske Halland. Kurset er en dag forlænget, så der også er tid til shamanistisk arbejde i naturen.

Næste grundkursus derefter er ikke førend d. 4.-6. oktober med Annette i København, så Tokalynga er chancen for et grundkursus på landet. Det er ikke svært at komme til fra Danmark, Tokalynga ligger i nærheden af Falkenberg (på den svenske vestkyst), og godt tre timer nord for Kbh.

Lige efter grundkurset holder Jonathan sammesteds på Tokalynga kurset RETURN TO SPIRIT d. 23-28 juli. Der er lige et par ledige pladser til de hurtige.

Kurset om ARBEJDE MED SJÆLETAB med Jonathan i juni er fyldt med venteliste.

I sensommeren er der premiere på SHAMANISTISK HEALING 2, et videregående retreat på Åsbacka i nordlige Skåne med Jonathan og Zara d. 21.-25. aug. Det er ikke et almindeligt kursus, men en sjælden mulighed for gå dybere i shamanistisk healing arbejde, for folk der allerede har en aktiv praksis på området. Se på kursussiden på vores website hvordan man ansøger.

Annettes næste kursus er HØST MÅNE, d. 19.-22 september, nær Skanderborg. Her udforsker vi kredsløbene i naturen omkring os og i vores egen krop, med fokus på kraft, frugtbarhed og overgang. Kurset er for kvinder, og er allerede halvt fyldt, så tøv ikke for længe.

 

- SPECIELLE BEGIVENHEDER -

Sommertræf
Det internationale shamanistiske netværk ISC – for folk, som har trænet med Jonathan og Annette – holder hvert år
Sommer Træf, hvor medlemmer kan mødes og lave shamanistisk arbejde sammen og nyde at være i kredsen sammen. I år er Jonathan og Zara værter for træffet på Åsbacka d 21.-23. juni ved sommersolhverv og fuldmåne. Se mere her

Trommebygnings Workshop
Ved St. Hans - midt i den finske natur, holder Christiana Harle sit årlige trommebygnings værksted ”Birthing of a Shaman’s Drum”. Christiana er vores mangeårige kollega, lærer og elev. Hendes shamanske arbejde er blandt andet inspireret af hendes arbejde med shamaner i Tuva. Det er 24.-30. juni, på engelsk og finsk. For mere info,
kontakt Christiana eller se på Facebook

Ny artiklar
Journal of Contemporary Shamanism er netop udkommet med sit forårsnummer. Her er Annettes ny artikel ”The Legacy of Seidr”, skrevet med Jonathan som redaktør - et dejligt samarbejde. Jonathan har også et spændende interview med amerikaneren
Lenore Norrgard om shamanistisk aktivisme i USA. Man kan abonnere på bladet her og det udgives af Society for Shamanic Practitioners, baseret i USA.

-- TILBAGE TIL TOPPEN --

 

 

 
     
 

FEBRUAR 2013

Forest Stream Winding Path

Forleden midnat vovede et rådyr sig helt hen til min dør for at få fat i det æble, jeg egentlig havde lagt ud til solsorten. Jeg gik ud for at se hvem der trippede på terrassen, og der stod hun bare og kiggede mig lige i øjnene – sulten større end skyheden.

Tiden mellem kyndelmisse og forårsjævndøgn er der, hvor livet er gnavet helt ind til benet, livstråden mest skrøbelig. Det mærker de fleste af os.

Men det er også tiden, hvor vi kan nære de spirende nye energier i vores liv med inspiration og vision. Som i naturen udenfor er den nye vækstkraft stadig usynlig, endnu ikke brudt igennem overfladen, men den er der!!

Vi håber I også vil finde vision og inspiration i de emner, vi lægger frem i den nye sæson. Vel mødt!

~ Annette ~


- FORÅRS NYT I DANMARK OG OMEGN -
(klik på KURSUSTITLERNE for at se mere)

Sæsonen starter med en fortællingsaften om VISDOM I VILDNISSET, med Annette d. 27. febr. kl.19 i Valby, med inspiration til forårets og sommerens naturmagi.

Første kursus er grundkursus SHAMANENS VEJ, d. 8.-10 marts i København med Annette.

Så holder Jonathan og Zara SHAMANIC PRACTICE WEEKEND d. 6.-7. april med temaet ”Glæde og Ansvar”, på Åsbacka i Nordskåne. Her udforskes hvordan glæde og ansvar kan forenes, og give mere mening og tilfredsstillelse i livet.

Og når skoven springer ud, holder Annette et helt nyt kursus SKOVKRAFT om at rodfæste vores shamanistiske arbejde i naturen, og beholde vores ”skovkraft” i hverdagen. Det er 9.-12. maj i Nordsjælland.

Obs: Der er allerede en del tilmeldinger til disse kurser, så tøv ikke, hvis du vil med.

 

UDENLANDSKE FRISTELSER

Forårets eksotiske tilbud er et specielt kursus VELSIGNELSE med Jonathan, nær Torino i nordlige Italien, d. 26.-28. april. Kurset er i magiske omgivelser og udforsker hvordan vi kan bruge velsignelsens kraft i shamanistisk praksis. Og 17.-19. maj holder Jonathan VIDERE PÅ SHAMANENS VEJ i London. Det er sådan et godt kerne-kursus til styrkelse af praksis lige gyldig hvor erfaren man er.

 

NY ARTIKLER OG INTERNATIONALE NETVÆRK

Jonathan er europæisk redaktør på tidskriftet The Journal of Shamanic Practice. I det kommende martsnummer interviewer han amerikaneren Lenore Norrgard om shamanistisk aktivisme. I samme nummer har Annette skrevet en artikel om den gamle sejd og udfordringer i den nye sejd.

Man kan abonnere på The Journal of Shamanic Practice her. Det udgives af Society for Shamanic Practitioners, baseret i USA.

Ikke at forveksle med International Shamanic Community, som er et fællesskab for folk, der har trænet med Jonathan eller Annette, til udveksling af støtte og inspiration.

 

*** Du kan læse mer om alle kurser på vores hjemmeside HER ***

-- TILBAGE TIL TOPPEN --