shamanistisk meny
 

shaman nyheder

På denne side er vores nyhedsbreve fra 2009. Hvis du er ny gæst her hos os, kan du få indtryk af udviklingen i vores aktiviteter gennem årene ved at kigge i tidligere nyhedsbreve. Klik på et årstals-link for at se nyheder fra andre år:

2017 -- 2016 -- 2015 -- 2014 -- 2013 -- 2012 -- 2011 -- 2010 -- 2008 -- 2007 -- 2006 -- 2005

 
 
 
 

NYHEDER NOVEMBER 2009

Scandinavian Center for Shamanic Studies

 

asbacka golden pond

 

TAKNEMMELIGHED
Taknemmelighed er temaet for årets sidste praksisweekend. Og taknemmelighed for Jordens gaver, for hele vores livsgrundlag, har altid været denne årstids åndelige tema. Men nu – her i optakten til Klimakonferencen – må følelsen af taknemmelighed rummes sammen med den mest foruroligende erkendelse af, at vi ikke kan tage Jordens gaver for givet, før vi mennesker igen har indgået en livsbevarende pagt med Jorden. Og holder den. Mange traditionelle shaman-myter handler om netop denne pagt. Hvad kan jeg selv gøre? Hvad VIL jeg gøre? Hver må spørge sit hjerte. Hvert tiltag - om end beskedent - hjælper! Et mægtigt vandfald består af lutter små beskedne vandråber – der er bare rigtig mange af dem!


VINTERENS KURSER OG EVENTS

Vintersæsonens ENESTE Grundkursus med Annette er i København d. 27.-29 november.
Næste grundkursus herefter er først 22-25. juli 2010 med Jonathan på Tokalynga i Sverige.
Annette holder ingen grundkurser før efteråret 2010.

Årets sidste Shamanic Practice Weekend er d. 5.-6. december på Åsbacka med Jonathan. Vi arbejder udfra temaet ”Taknemmelighed”. Praksis weekenderne fortsætter næste år.

Trænings- tilbud: Synes du, at du er gået i stå i din praksis eller længes du bare efter en træningsweekend, så er en mulighed at gen-tage grundkurset : Hvis der er plads, kan du komme med til 1/3 pris. Kontakt Annette direkte om det.

Shamanisme og Trolddomskunst i Danmark. Forelæsningsrække 14.-15. nov. på Nationalmuseet.
Ritualets Magi hedder en aften med Annette på Søndersø Bibliotek. Det er den 4. februar.


-- TILBAGE TIL TOPPEN --

 

oakleaf

 

 
 

 

NYHEDER AUGUST 2009

Scandinavian Center for Shamanic Studies


EFTERÅRS SÆSONEN STARTER!
Vel mødt igen efter en god sommer! Efterårets program er alsidigt sammensat, med det fælles sigte at inspirere dig til nye studier indenfor shamantraditionen, samt træningstilbud for din egen praksis.


EFTERÅRETS KURSER

Det første Grundkursus er i København med Annette d. 11.-13. sept.

Shamanic Practice Weekender på Åsbacka på Hallandsåsen, med Jonathan. Den første er ved jævndøgn 19.-20. sept. med temaet ”Næring”. Den næste er d. 5.-6. december.Annette holder to videregående kurser i København i efteråret: Sjælens Stemme – Shamanistisk Sang d. 25.-27. sept, som mange har efterlyst. Jeg plejer at holde det med 11/2 års interval, så grib chancen nu. Videre på Shamanens Vej er d. 23.-25. oktober. Denne weekend er en slags grundkursus 2, og det er simpelthen meget mere spændende, end det lyder af. Siger alle de, der taget kurset. Så vi håber at gense rigtig mange af dem, som de sidste par år har taget deres første skridt på shamanens gode vej.

Synes du, at du er gået i stå i din praksis og længes efter at ”genstarte”, så er Videre på Shamanens Vej også skabt til det formål. En anden måde er at gen-tage grundkurset – man lærer altid nyt: Hvis jeg har mulighed og plads, kan man komme med til 1/3 pris. Kontakt Annette direkte om det.

Udenfor Skandinavien afholder Jonathan ”Peace and Power” i Irland d. 30.sept – 4 oktober, og Shamanic Counselling Training 1 i England d. 20.-25. oktober. Der er også to specielle træf i England, som du kan læse om her.

FOREDRAG OG DEN SLAGS

Vi starter på Jævndøgnsaften med Magiske Sange til Husbehov, mandag d. 21. sept., Østerbro i København. Sangaftnerne er ment som netværks træf, hvor vi kan mødes med de andre og bare synge igennem. Nyde de magiske og rituelle sange fra kurserne. På denne aften kan vi tilmed fejre efterårs jævndøgnet. Ingen tilmelding, bare kom. Kl 19. Mere info? Ring til Annette. Sted: Fællesrummet på Østerfælled Torv. Serridslevvej 4. (lige ved Kanonhallen). Entre: Et mindre bidrag til huslejen.

Og der er Sangaften igen mandag d. 2. november sammestedsTroldposer og Medicinpunge, lørdag d. 3. okt. hos Annette i København.

En dag om shamanens magiske bundter og -punge, i den historiske tradition og moderne praksis. Foredrag kombineret med værksted, hvor vi fornøjer os med at fremstille vores egne medicinpunge. Max 8 deltagere. Tilmelding og info hos Annette. Pris inkl. materialer: 450 kr.Shamanisme og Trolddomskunst i Danmark. Forelæsningsrækken i marts blev sådan en succes, at den bliver gentaget weekenden d.14.-15. nov, igen på Nationalmuseet i Folkeuniversitetes regi. Tilmelding og info www.fukoebenhavn.dk og tlf 33 98 60 60. Hold 1097.

Netværk og jungletrommer

Vil du hjælpe med at få spredt viden om vores kurser? Så send gerne nyhedsbrevet videre til en ven eller to, som du tror, kan være interesserede. Og hvis du kender et godt sted, hvor du kan lægge et håndfuld kursusfoldere frem, for ek.l bibliotek eller kulturhus, så kontakt os og få tilsendt nogle. På forhånd tusind tak.

 

-- TILBAGE TIL TOPPEN --

 

 

 
 

 

NYHEDER MAJ 2009

Scandinavian Center for Shamanic Studies

 

SHAMANISTISKE SOMMER FRISTELSER
Gøgen og Nattergalen er kommet, og kalder dag og nat:
Kom ud! Kom ud! Sommeren byder på en flot buket af meget forskellige shamanistiske tilbud, hvor enten Jonathan eller Annette er med. Det er både kurser og større træf, alle med mulighed for at tilbringe en bid af sommeren i et inspirerende fællesskab i naturen. Der er indtil nu også en plads til dig.
Kommer du ud?

Her får du bare en kortfattet oversigt, for der er mange flere oplysninger på Kursussiden. Hvad kan friste? SommerSkovSejd d. 7.-12 juli, i en lysning i skovene på Midtsjælland. Kurset er med Annette, assisteret af Joe, og temaet er Kraft. Vi kombinerer shamanistisk naturarbejde med sejd for at lære om Kraften. Naturligvis vil vi også dyrke badning i skovsøen, god mad og deslige.

Rul længere ned her på Nyheds siden og læs mere om SEJDENS MULIGHEDER og OM AT ARBEJDE MED KRAFT.

Shamanistisk Sommertræf d. 3.-5. juli, England. The International Shamanic Community (ISC) er et fællesskab skabt af og for folk, som har trænet med Jonathan eller Annette. På sommertræffet mødes vi for at bygge netværk, for healing, dans, ritualer og råhygge, Jonathan leder bl.a. en healingceremoni. I Frylands Wood, syd for London.

Sommerens Grundkursus d. 16.- 19. juli er med Jonathan på Tokalynga i Halland, Sverige, lige før han holder Shamanistisk Healing, d 21.-26. juli sammesteds. Om shamanens klassiske arbejde, inklusive planternes helbredende kraft og extraction healing.

Derudover er der også chance for lære om sejd med Annette. Dels d. 22-23 juni på Gudinneveckan i Sverige og dels 28. juli på den Internationale Asatro Sommerlejr (som er på engelsk) på Mols i sidste uge af juli.

EFTERÅR SÆSONENS KURSER

Du kan nu se alle efterårskurserne i Danmark. Ud over to Grundkurser ser vi frem til Shamanistisk Sang d. 25.-27 september, som længe har været på ønskesedlen. Og Videre på Shamanens vej d. 22.- 25. oktober.

 

OM SEJDENS MULIGHEDER

Jeg bliver ret ofte kontaktet af folk, der specielt gerne vil lære om sejd, Nordens gamle form for shamanisme, hvor man bruger stav og sang i stedet for tromme.
Mit bedste råd til alle sejd-nysgerrige og sejd-entusiaster er stadig: Din sejd bliver aldrig stærkere, end dit grundlæggende shamanistiske arbejde er. Altså dit samarbejde med dine åndelærere og kraftdyr, og din evne til at arbejde med og rumme kraften. Så bare på med vanten. Al træning gavner.

Men lad det også være klart, at sejd ikke bare er et speciale for sejd nørder. Sejdens tradition og metode har masser at tilbyde alle shamanistisk praktiserende og interesserede – sejden har især lært mig om sangens muligheder, om at arbejde med kraft, og om fokuseret hengivelse – alt sammen super anvendeligt til shamanisme, og til almindelig berigelse af livet.Min pointe: Der er masser af muligheder for at lære om sejd det næste halve års tid, både praktisk og teoretisk:
SommerSkovSejd fokuserer på arbejdet med kraften, og stav bruger vi også.

På de to festivaler, Vølven, Oraklet, Shamanen og Noiden i Sverige og Asatro Summercamp på Mols bliver der både en historisk og teoretisk introduktion foruden sejd i praksis.

Sjælens Stemme åbner for herlighederne ved den magiske sang. Set fra et sejd perspektiv har næsten alle vores kurser også sejd- relevant træning. For eksempel træner du på Shamanic Counseling kurset at kunne fortælle/kvæde det, som du oplever på sjælerejsen, lige mens det sker. En vigtig kunnen i sejdens metode.


JORDEN SYNGER

Jorden Synger forhandles nu direkte af Annette. Boghandel og bogklub har solgt over 5000 eksemplarer af Annettes bog om naturens kraft i Nordens tradition, rigtig flot for en smal debut bog. Nu har Annette købt en stor del af restoplaget, og kan sælge bogen til den uhyre gode pris af 100 kr. Bestil pr telefon, indtil det meget snart også kan gøres fra www.jordensynger.dk Og selvfølgelig kan man købe den på kurserne, som hidtil.

 

-- TILBAGE TIL TOPPEN --

 

 
 

 

NYHEDER APRIL 2009

Scandinavian Center for Shamanic Studies

 

OM AT ARBEJDE MED KRAFT

Det er forår. Kraften vælder op af jorden, folk og fæ bliver kulrede af den. I hører os ofte på kurserne sige: ”Lad Kraften flyde igennem dig.” For samarbejdet med Kraften, som Livsenergi og Urkraft, er essentielt i alle grene af shamankunsten. I shamanernes mange traditioner, herunder sejden, er der gennem tiderne opbygget stor bevidsthed om at omgås kraften, og viden om at håndtere den frugtbart og klogt.

Også i dag prøver vi mennesker at finde kraften, at rumme den, at være ven med den, at turde udtrykke den. Frydefuldt er det, når man mærker kraften flyde frit igennem sig. Men nogen gange bliver den væk. Nogen gange sætter den sig på tværs og gir hovedpine, nogen gange slår den benene væk under én ……For vi har stadig meget at lære om at være i harmoni med den.

Sidste forår prøvede jeg, Annette, for første gang at lade arbejdet med Kraft være fokus for et helt uges kursus. Det viste sig at være uanet givtigt og åbner for ny indsigt, selv for de garvede i faget. En indsigt i ens eget forhold til energi, som kan anvendes både i dagliglivet og det magiske arbejde. Kurset hed ”SpringMoonSejd” i England, og opmuntret af denne succes planter vi nu kurset i dansk jord:

”SommerSkovSejd” d. 7-12. juli

Så SommerSkovSejd handler ikke om at lære sejd som sådan, men vi bruger sejd til at lære om Kraft. Vi bruger også skoven og vinden og sangen og udesidning til at lære om kraft. Årene har vist os, at alle har glæde og gavn af gå kraften i møde med åben nysgerrighed. Men arbejdet giver en særlig håndsrækning til folk, der arbejder med energi og kraft i deres erhverv, og folk som oplever ”blokeringer” i deres møde med kræfterne.


NÆSTE KURSER

Forårets sidste grundkursus med Annette er i Århus d. 24.-26. april. At gentage grundkurset kan også fungere fint som træningsweekend for erfarne. En lejlighed til at få trommet nyt liv i sin praksis, hvis man måske har haft en pause med shamanismen. Der er altid nyt at lære. Hvis jeg har plads og mulighed for det, så kan man komme med som ”føl” til nedsat pris. Kontakt Annette direkte om dette på 32 54 28 08.

Jonathan byder på Shamanic Practice weekend på Åsbacka d. 23-24. maj. Arbejdet å Åsbacka fortsætter, og det er vidunderligt at se så mange af jer her på kurser og personlige retreats. I maj bliver der en ny chance for at deltage i en Shamanistisk Praksis weekend, denne gang med temaet Frugtbarhed –at vække frugtbarheden I vores eget liv, og sprede den ud i verden. Vi udforsker forårsenergien gennem forskellige shamanistiske teknikker – rejser, medicin-vandringer, naturarbejde, ceremoni, sang og dans – og deler belæringerne I kredsen for at uddybe vores forhold til vores Ånder, os selv og verden omkring os.


JORDEN SYNGER FYLDER 4 ÅR

Annettes bog om naturens kraft i nordisk tradition har haft 4 år i boghandlen og bogklubben – et pænt langt ”shelf life” - og med fødselsdagen overtager Annette forhandlingen. (bogen kan dog også stadig fås gennem Lindhardt Og Ringhofs bogklubber, og måske vil nogle mindre specialbutikker føre den?) Vi er ved at få det sidste praktiske til at falde på plads med pris og deslige, I hører snart mere her, og på www.jordensynger.dk

-- TILBAGE TIL TOPPEN --

 

 

 
 

 

NYHEDER FEBRUAR 2009

Scandinavian Center for Shamanic Studies

 

DEN FØRSTKOMMENDE MÅNEDS ARRANGEMENTER

Ritualets Magi. Fredag d. 13. februar kl. 20 i Solvognen, Odense.Foredrag med Annette. Aftenens sigte er at du går hjem med inspiration til ritualer til livets små og store overgange, skræddersyet til dit eget netværk.Magiske sange til husbehov. Onsdag d. 18 februar kl 19. Østerbro, København. Her er chancen for at mødes en netværksaften og synge sangene fra kurserne, indtil vi har dem i blodet, med Annette. Den første Shamanic Practice weekend på Åsbacka er 21-22. februar. Her kan man mødes med andre og praktisere, på retreat- og lærestedet Åsbacka på Hallandsåsen og i naturen deromkring. Temaet er ”recieving power”, med Jonathan. Og du kan stadig nå det første Grundkursus d. 6-8. marts i København med Annette .


KURSER OG TRÆNING RESTEN AF FORÅRET

Shamanisme og Trolddomskunst i Danmark – eksempler fra oldtid og renæssance. Forelæsningsrækken på Nationalmuseet, d. 14- 15. marts har været ”udsolgt” i nogen tid, men nu er der skaffet større lokaler, så der er åben for tilmelding igen, via Folkeuniversitet her.Urtekunnen og urtemagi. Lørdag d. 18. april og lørdag d. 2. maj, København. To heldags workshops, midt i forårets eksplosive vækst. Dagene kan tages sammen eller hver for sig. Et lille eksklusiv hold i Annettes have, køkken og omegn.Og udenlands afholder Jonathan kursus i Soul Retrieval træning for første gang i to år i Herefordshire, England d.8.-12. april. Og så er forårets sidste Grundkursus i Danmark, i Århus 24.-26. april, med Annette.


ET KIG IND I EN SHAMANISTISK SOMMER

Sommeren føles måske langt væk, men det er allerede tid at planlægge ferie og den slags. Hvad kan vel friste mere end at tilbringe en bid af sommeren i et shamanistisk fællesskab i naturen med ligesindede? Vi er spændte på, hvem der bliver denne sommers hold af lærlinge, der styrker og støtter hinanden i kredsen, efter opdagelsesrejser i den fortryllede skov og åndeverdenen. Sommerkurserne er:

7.-12. juli: Skov Shaman Sommer Sejd. Titlens fire elementer viser de veje, vi vil bruge til at lære om Kraft: At genforbinde sig med Kraften, lade op, blive bevidst om hvordan vi rummer og bruger Kraft. Nær Hvalsø, Midtsjælland på dansk med Annette.

21.-26 juli: Shamanistisk Healing. Temaet siger sig selv, og har længe været efterlyst af kursister, der gerne vil have den traditionelle shamanistiske healing tilgang med i deres kunnen. Tokalynge, Sverige, på engelsk med Jonathan.

Til sommer gæster Annette også to nordiske festivaler, med indlæg om sejd og nordisk trolddomstradition.
21.-25. juni er det ”Vølven, oraklet, shamanen og noaiden” i Ångermanland, Sverige. Program er under udarbejdelse her .
25.juli – 1. aug er det den ”Internationale Asatro Sommerlejr” på Mols. Program er under udarbejdelse her
Og i Åsbackas skovlysning på Hallandsåsen byder Jonathan på forsommerens Shamanic practice weekend d. 22-24.maj

Enetimer, konsultationer og shamanistisk rådslagning - både Jonathan og Annette tilbyder dette. Kontakt os hver især for at høre nærmere i forhold til dit aktuelle emne.

 

-- TILBAGE TIL TOPPEN --