KURSUS KALENDER 2017

GRUNDKURSER:

Shamanens Vej
10-12 marts, København
2-4 juni, København
20-23 juli, Halland, Sverige
15-17 sept, København
24 -26 nov, nær Aarhus

KURSUS TILMELDING
 
VIDEREGÅENDE KURSER:
Shamanistisk Praksis Dag
2 april, Åsbacka, Sverige
Shamanic Healing med Naturen
28 april - 1 maj, Irland
The Cycle of Giving & Receiving
5-7 maj, Sussex, UK
Månens Veje
3-7 maj, MidtSjælland
6-10 sept, Poulstone, UK
Shamanistisk Counselling 1
20-26 aug, Åsbacka, Sverige

Ritualets Magi
6-8 okt, København

1år Shamanistisk Healing & Mentoring
nov 2016-nov 2017, Åsbacka, Sverige
 
ANDRE EVENTS:
HverdagsShamanen
8-9 april, Sjælland
Shamanistisk Earth Gathering
25-30 juli, Tokalynga, Sweden
 
KURSER IKKE I SÆSON:
Soul Retrieval
Sjælens Stemme
Jordens Stemme
Shamanistisk Healing 1
Shamanistisk Healing 2
Shamanic Counselling 2
Return to Spirit
Livets Rytmer
Sejd

SkovKraft

Dansen med Ånderne

Forandring

 
 


JORDENS STEMME - Shamanisme, Story, og Spirituel Økologi

Jorden kalder på os mere end nogensinde - hvordan kan vi lytte? På dette to ugers kursus vil vi bruge en kombination af gamle shamanistiske teknikker og skabende historie fortælling, til at åbne døren for et dybt og symbiotisk forhold til naturen. Hvad behøver naturen fra os mennesker på dette tidspunkt? Hvad behøver vi mennesker af naturen? Gennem at arbejde med ånderne og med fortælling vil vi lære at høre verdens stemmer, og finde vores måder at svare på.

I det shamanistiske verdensbillede er Jorden et levende, besjælet væsen, og alt i den er fyldt med ånd. Shamanen som videnskabsmand er optaget af både verdens synlige og usynlige aspekter. Mange vigtige lægemidler er blevet opdaget af shamaner, hvor den første viden om en plantes anvendelse ikke kom fra videnskabelig analyse, men fra samtale med planten selv. Men hvordan ved shamanen, hvordan man taler med en plante, sten eller flod? Hvordan lytter hun efter svaret?

Dette kursus tilbyder en måde til at møde sjælen og ånden i alle levende væsener, for at opdage en anden slags viden og for at opmuntre til et mere holistisk verdensbillede. Gennem traditionelle shamanistiske praktikker vil du lære at skifte bevidsthed og komme i direkte kontakt med forskellige sider af naturen. Du vil også lære at rejse til ånderne og begynde at forstå, hvordan de taler sig til os.

I mange samfund fortæller man historier for at slå bro mellem åndeverdenen og menneskenes verden. Historier og myter kommer for at styrke og vejlede os i ombrydnings tider. Historier ankommer til verden, fordi vi lytter. Igennem kurset vil vi lytte til Jorden og bede om fortællinger, som kan opbygge jord-bevidsthed og nye visioner, historier om sammenhæng og skabelse. Historiefortælling kan hjælpe os med at oversætte Jordens stemme til et sprog, som mennesker kan høre og tage i mod. Hvad ønsker naturen at fortælle os nu, og hvordan kan det hjælpe os at huske?

Spirituel Økologi opfordrer til at Jordens Stemme bliver inkluderet i miljødebatten. I denne afgørende tid er vi nødt til at samarbejde med både naturens krop og sjæl. Dette kan genvække vores forhold til Jorden radikalt og hjælpe os med at opdage nye løsninger, nye inspirationer og nye muligheder.

Dette kursus er for enhver, der føler sig bevæget af de åndelige, økologiske og økonomiske spørgsmål, vi står overfor i dag. Det udforsker, hvad det vil sige at være Ambassadør for Jorden, og hvordan vi kan overføre denne vision til vores hverdag.

Gennem oplevelsen af at være i direkte dialog med Jorden vil vi kunne fatte den indbyrdes afhængighed mellem økologiske og åndelige systemer. Vi vil vandre i naturen, vi vil fortælle i kredsen, og efter at have lyttet dybt med hjertet, spørger vi - hvordan kan jeg låne Naturen min stemme? Hvordan kan jeg tale for Jorden?

Kurset er åbent for alle. Man behøver ikke at have taget Grundkurset for at deltage i denne workshop, men det hjælper. Dette kursus svarer ikke til et grundkursus.

For at læse om et bestemt kursus, klik på linket i Kursus Kalenderen til venstre.
For oplysninger om hvordan du tilmelder dig et kursus, klik på Kursus Tilmelding.