shamanistisk meny
 
 
   
hvem vi er shaman scandinavian cetner for shamanic studies
 

shaman drum logo shield

SCANDINAVIAN CENTER FOR SHAMANIC STUDIES
Scandinavian Center for Shamanic Studies er startet i 1986 af Jonathan Horwitz og Annette Høst. Det er vores samarbejde om praksis og undervisning indenfor shamanisme, en af menneskehedens ældste veje til healing, kraft og naturbaseret spiritualitet. Med basis i Danmark og Sverige har vi mere en tredive års erfaring med at undervise i shamanisme internationalt og igangsætte shamanistisk inspirerede fællesskaber. Selv om vi arbejder hver for sig, så supplerer vores kurser hinanden og vores kursister kan bevæge sig frit mellem dem. Vores undervisning har fokus på hvordan vi kan bruge shamanistisk praksis til at berige vores daglige liv, og hvordan vi hver især kan finde kraft og vision i naturen. Læs mere

     
   
ANNETTE HØST
 
JONATHAN HORWITZ 
 
ZARA WALDEBÄCK

Annette har studeret og praktiseret shamanisme fra tidligt i firserne, og har undervist i Danmark og Nordeuropa siden 1989. I samarbejde med Jonathan Horwitz har hun startet og drevet Scandinavian Center for Shamanic Studies siden 1986. Annette har især udforsket Nordens shaman- og trolddoms-traditioner, med sejd som speciale. Hendes arbejde og formidling er inspireret af både shamanen, heksen og vølven. Annette er født 1951, har en baggrund i praktisk håndværkshistorie og ergoterapi, og hun bor og praktiserer i et lille storbyskovbryns træhus i hjertet af København. Annette har skrevet bogen Jorden Synger – naturens kraft og nordiske rødder.

Læs mere om Annettes arbejde her.

 

 

Jonathan Horwitz

Jonathan har arbejdet med shamanisme siden 1972, og han er cand. mag. i antropologi. I 1986 startede han Scandinavian Center for Shamanic Studies sammen med Annette Høst, og har undervist internationalt lige siden. Han er kendt for sin jordforbundne, varme og nærværende undervisnings-form. Fra 1984 til 1993 arbejdede han med Michael Harner ved Foundation for Shamanic Studies som lærer og forsker, og han er vidt berejst. Jonathan skriver ofte i Sacred Hoop magazine, og han er europæisk redaktør for Journal of Shamanic Practice. Jonathan bor og praktiserer med sin partner Zara på Åsbacka, midt i den sydsvenske skov.

Læs mere om Jonathans arbejde her.

 

 

 

Zara har arbejdet shamanistisk siden 2005, og sluttede sig til Scandinavian Center for Shamanic Studies i 2010.
Oprindeligt er Zara fra Sverige, og hun har boet næsten 30 år i England, hvor hun har trænet hos en række forskellige spirituelle organisationer. Ud over at undervise i shamanisme og arbejde som shamanistisk rådgiver, har Zara haft en stor rolle i oprettelsen af International Shamanic Community. Hun er også forfatter og filmskaber, og har udgivet to bøger om kreativ skrivning. Zara har en dyb interesse i Fortælling som hel-bredende redskab, der hjælper os med at høre ånderne og forbinder os med magien. Hun bor og praktiserer med Jonathan på deres retreat center Åsbacka i Sverige.

Læs mere om Zaras arbejde here.

 

       

Læs mere om vores arbejde i de mange artikler vi har skrevet
Se hvilke kurser vi har i år.
Foto B-Joe